Gaabensevej 47D, 1. tv., 4800 Nykøbing F

Dejlig flot og lys ejerlejlighed

Utroligt flot og gennemmoderniseret ejerlejlighed på 104 m2, beliggende i én af byens mest spændende og arkitektoniske ejendomme i røde sten med sprossede termovinduer. På ejendommens tag er en gammeldags veranda / udsigtstårn i træ med sprossede vinduer og døre til 2 altaner, hvorfra der er et fantastisk udsyn over byen og Guldborgsund.

Lejligheden indeholder flot entré/fordelingsgang med flot, massiv hoveddør. Stor, lys spisestue (kan evt. indrettes til ekstra værelse) og meget stor opholdsstue med charmerende karnap mod gaden - stuerne er adskilt af franske døre. Stort soveværelse med udsigt over byens tage. Pænt badeværelse med flisegulv, flisevægge, skabsarrangement , bruseniche og vaskemaskine. Godt Vordingborg-køkken i hvide elementer med kirsebærkant, alle hårde hvidevarer, opvaskemaskine, vinylgulv og dør til bagtrappen.

Lejligheden har kirsebærgulve, pæne lofter med stuk overalt, dannebrogsdøre med messinghåndtag, antik-paneler, m.m.

Til lejligheden hører desuden 20 m2 muret garage med vippeport og betongulv. Loftrum på ca. 7 m2 samt 2 m2 eget udhus. Fælles cykelskur, tørreplads og stor fælles gårdhave.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.