Godthåbsvej 54, 4800 Nykøbing F

Lækker 2-plans villa beliggende i populært villakvarter på Østerbro

Velkommen til Godthåbsvej 54! Beliggende på flot beplantet grund på 700 m2 - helt ugeneret med gode terrasser, masser af sollys og gode muligheder for at sidde i læ. Her er mulighed for boldspil eller anden familiehygge. Her er man både tæt på skov, Guldborgsund, skole, daginstitution og indkøb. Det tager 10 minutter at cykle til byens centrum med masser af shoppingmuligheder.

Villaen er rummelig med hele 175 m2 beboelse, så der er god plads til hele familien, det kan både være børnefamilier eller det modne par, som stadig vil have plads til at børn og børnebørn kommer på besøg.

Der er den skønneste opholdsstue med loft til kip - tegnet af Arkitekt Vesterkær.

Ejendommen indeholder bl.a.: Stort bryggers / bagindgang med flisegulv, stor skabsplads samt stik til vaskesøjle. Dejligt lyst køkken i pæne elementer og med lille spiseplads - der er delvist åbent til den store spisestue med flotte plankegulve og skydedør til overdækket terrasse. Virkelig hyggelig og charmerende opholdsstue med lofter til kip, stort ovenlysvindue, delvis rå murstensvægge og brændeovn. Entré med flisegulv - kan evt. indrettes til kontor. Lille mellemgang med god trappe til 1.salen samt pænt flisebadeværelse med bruseniche med glassten og lyst sanitet.

På 1.salen er der indrettet 3 gode værelser med parketgulv og toilet med håndvask.

Et meget charmerende, lyst og indbydende hus - der er ligeledes skøn velanlagt have med delvist overdækket fliseterrasse med pejs og helt ugeneret have.

Der er carport på 15 m2 samt godt hobbyrum på 18 m2.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.