Kildevej 3, Frejlev, 4892 Kettinge

Landejendom til tidligere frugtplantage

Virkelig dejlig og naturskønt beliggende landejendom i 1 plan og med hele 4.461 stor grund. Der har tidligere tilhørt stor plantage til ejendommen, men på nuværende grund er der ca. 70 æbletræer tilbage. Der er tilhørende 130 m2 garage/udhus (tidligere frugtlager) med god lofthøjde og porte.

Ejendommen er beliggende ud til åbne marker, med kig til skoven og hvor du på få minutter når Fuglsang, Skejten og Guldborgsund. Der er ca. 10 minutters kørsel til hyggelige Nysted og Nykøbing F.

Huset fremstår pænt moderniseret med vandskuret facade, eternittag og sprossede vinduer.

Indeholder bl.a. lys entré / fordelingsgang med flotte klinkegulve og indbyggede spot i loftet. 2 gode børneværelser samt soveværelse. Pænt badeværelse med opvarmet flisegulv, stor bruseniche og pænt sanitet. Bryggers / bagindgang med stik til vaskesøjle og oliefyr. Stort lækkert køkken / alrum med opvarmet flisegulv, stort alrum med spiseplads og pænt køkken i hvide elementer med dobbeltdør til haven. Adskilt med franske døre til stor hyggelig opholdsstue med plankegulve og skønneste udsigt over markerne.

Den store garage er med rigtig god loft højde og porte. Rigtig god mulighed for lille værksted eller lign.

En skøn ejendom med naturen omkring dig og hvor du selv kan høste dine egne æbletræer.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.