Nedergade 12, 4800 Nykøbing F

Virkeligt skønt byhus med særskilt gæste-/teenagerafdeling

Rigtig skønt og moderniseret byhus med tilhørende gæste-/teenagerafdeling. Ejendommen er oprindeligt 99 m2, hvortil man har bygget overdækning samt ny beboelses afdeling med bryggers, 2 værelser og mulighed for badeværelse på ialt 38 m2.

Ejendommen fremstår skønt - ude som inde - og ligger på en 544 m2 fantastisk grund med stor flisebelagt gårdhave, 16 m2 overdækning samt egen carport.

Huset ligger på lukket vej, få minutter fra Guldborgsund og byens centrum - og er helt ideelt til par med teenager, overnattende gæster eller lidt liberalt erhverv.

Der er flot pudset facade, eternittag og danebrogsvinduer samt opvarmes med fjernvarme og brændeovn.

Huset indeholder bl.a. entré med nyere hoveddør og trappe til 1.salen samt garderobeplads under trappen. Stor opholds- / spisestue med brændeovn, flotte gulve og fra spiseafdelingen er der nem adgang til flot hvidt køkken, med alle hårde hvidevarer og sort granitgulv.

1.salen er indrettet med værelse / kontor med indgang til stort soveværelse med kviste i begge sider. Pænt lyst badeværelse med vinyl på gulv og i bruseniche, glasvæg samt pænt bademiljø.

Fra køkkenet kan man via overdækning gå over til 38 m2 beboelse opført i 2006 med gulvvarme og indrettet med bryggers, 2 gode værelser og mulighed for færdiggørelse af påbegyndt badeværelse.

Rigtig lækkert byhus som oser af hygge og rummer mange muligheder for de rigtige købere.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.