Højagervej 5, Ønslev, 4863 Eskilstrup

Delvist landligt beliggende villa med garage.

Godt beliggende og velbygget 1-plansvilla på 107 m2, som virker stor i forhold til arealet. Den er opført i røde sten med nyere vedligeholdelsesfri gavlbeklædning, eternittag og termovinduer. Huset ligger på en 744 m2 med nem have, total omlagt / renoveret i 2019, i et roligt og børnevenligt kvarter i mindre landsby på Midtfalster. Der er cykelsti til Eskilstrup, hvor der er indkøb, sportshal, togstation, skole, børnehave m.m. Der er kun 4 minutters kørsel til motorvejen mod København. Huset opvarmes billigt med fjernvarme.

INDEHOLDER: Entré / fordelingsgang med pæn hoveddør, skabsvæg til loft, garderobeplads og afhøvlet parketgulv.
Pænt badeværelse med terrazzogulv, flisevægge, nyere skab med vask, vægspejl med integreret lys og kar med bruser.
Stort værelse med afhøvlet parketgulv.
Dejlig, lys opholds- og spisestue med samme gulv og vinduesparti med dør til vestvendt fliseterrasse med læmur/-hegn og klart pladetag.
Stort soveværelse med samme gulv og skabsvæg til loft.
Godt værelse med samme gulv (der kan laves indgang til dette fra bryggerset).
Pænt køkken i hvide elementer med trækant, pæne bordplader, alle hvidevarer, trægulv og hyggelig spisekrog.
Godt bryggers med vinylgulv, bord med grovvask, stik til vaskemaskine og dør til stort, overdækket fliseareal ved garagen.

Delvis åben garage med vippeport til indkørsel og godt værksted med betongulv.

Stor fliseterrasse med dejlig udsigt over de tilstødende hestefolde.
Pæn stor fliseindkørsel.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.