Pontoppidansgade 28, 4800 Nykøbing F

Pænt moderniseret 2-planshus med kælder

Lyst, pænt moderniseret og meget centralt beliggende byhus på 113 m2 + 69 m2 rigtig god kælder, opført i gråpudsede sten med eternittag, nye stern-inddækninger i zink, nye zink-tagrender og sprossede vinduer i plastik. Det ligger på en 510 m2 grund - tæt på alle faciliteter og med kun 10 minutters gang til byen. Huset er godt isoleret og opvarmes med fjernvarme.
INDEHOLDER:
Fra den flisebelagte hovedtrappe er en pæn entré med pænt dørparti, træflisegulv, dør til kælder, vinylbelagt vinkeltrappe til 1. sal og garderobeplads.
Stor, lys opholds- og spisestue med afhøvlet trægulv og glasdør til overdækket altan med flisegulv og trappe til haven.
Pænt køkken i hvide elementer med pæne bordplader, hvidevarer og mulighed for lille spiseplads.
1. SAL:
Repos / fordelingsgang med vinylgulv, tagvindue og loftlem.
Værelse / kontor med afhøvlet trægulv.
Lækkert badeværelse med flisegulv, malede vægge, bruseniche med flisevægge, nyere skab med vask, vægspejl med integreret lys og spots i loftet.
Stort værelse med afhøvlet trægulv og tagvindue.
Dejligt soveværelse med afhøvlet trægulv.
KÆLDER:
Vinkeltrappe med dør til indkørsel.
Forrum / fordelingsgang.
Stort, opvarmet og disponibelt rum med listeloft.
Stort, opvarmet bryggers med vask i arbejdsbord og stik til vaskemaskine.
Cykelrum med dør til udvendig trappe til forhaven.
Pænt toilet med malet flisegulv, vægspejl og vask.
Pænt baderum med flisegulv, flisevægge og bruseniche.
Kælderen er lys p.g.a. stor niveauhøjde, tør og opvarmet.
Desuden 23 m2 udhus / tidligere garage i træ med paptag og betongulv.
Egen indkørsel og dejlig have med træ-terrasse og overdækning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.