Sjælden udbudt fritidslandbrug / lystejendom. Plads til heste eller andre dyrehold.
Velkommen Præstevænget 7, Næs. Utrolige smukke natur omgivelser på Østfalster. Smukt view over det skønne landskab. Gode jagtmuligheder, varieret landskab, folde, mose, longeringsbane, stald- ladebygning, garage og meget mere. Jordareal på ca. 15 HA. Kun 20 minutters kørsel fra motorvejs tilkørslen lige inden Farøbroerne. Ikke langt fra ejendommen kommer man til kyst området ved Næsgård / Grønsund, og det lille fiskerleje ved Hesnæs med gode spisesteder, strand, skov m.m er også lige i nærheden.
Ejendommen rummer masser af muligheder for både dyrehold, dyrkning af afgrøder/grøntsager, opstaldning, mulighed for en håndværker virksomhed eller andet.
Beboelsen er på 144 m2 plus kælder på 100 m2. Indrettet med: Entrè. Badeværelse med bruseniche, badekar, toilet og vaskarrangement. Køkken. Opholdsstue med udgang til Øst-/sydvendt træterrasse. Soveværelse samt 2 værelser. Kælderen er udnyttet med: Vaskerum. Bryggers/opbevaringsrum. Disponibelt rum. Stort disponibelt rum / evt. indrettes til gildestue eller hobbyrum.
Ved husets vestvendte side er der ligeledes en dejlig træterrasse. Huset er omkranset af den skønneste have med flere muligheder for grillhygge, lækroge, boldspil og meget andet.
Garage, som pt. anvendes til hesteboks m.m., fyrrum med pillefyr og garage/udhus.
Stor lade/-staldbygning til maskiner, dyr eller andet.
Dette sted skal opleves! Er man naturelsker bliver det ikke meget bedre.