Eriksdalsvej 22, Horbelev, 4871 Horbelev

Skøn fritliggende ejendom med super flot energimærke B

Rigtig skøn fritliggende og helt ugeneret landejendom mellem Horreby Lyng, Horbelev og Corselitze skoven med Pomlenakke Traktørsted, fantastisk natur og Hesnæs Havn. Fra ejendommen er der tæt adgang til gangsti til mose og til Horbelev med indkøb og godt foreningsliv.
Huset er på hele 175 m2 beboelse, 2.635 m2 skøn grund og super flot energimærke B - bl.a. på grund af jordvarme og solceller. Ejendommen er opført i pudset facade, ståltag, termovinduer, flere rum med gulvvarme og supplerende varme med brændeovn.

Ejendommen indeholder stor entré / bryggers med opvarmet flisegulv, god skabsplads, håndvask og adgang til 67 m2 indbygget udhus / hobbyrum. Stort flisebadeværelse med gulvvarme, bruseniche og stort bademiljø. Stort køkken / alrum med opvarmet flisegulv, hyggelig spisekrog og ældre elementkøkken med masser af skabsplads samt trappe til 1.salen. 2 stuer - ene med brændeovn og den anden med gulvvarme. Fra hovedindgangen er der adgang til gæstetoilet.

1.salen indeholder stor repos med kvist og 2 store værelser.

Derudover rummer ejendommen dobbelt carport med udhus på 45 m2 og flere udhus/læskure på ialt 100 m2.

På grunden er der plads til lille dyrehold eller god plads til kreativ udfoldelse - indkørslen er langs lille vandløb.

Rigtig meget natur og hygge finder du på denne plet - besøg Eriksdalsvej 22 - kontakt os.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.