Laur Larsensgade 1, 1. tv., 4800 Nykøbing F

Nyistandsat og lys lejlighed med central beliggenhed

Dejlig, lys og centralt beliggende ejerlejlighed på 56 m2 i en pæn rødstensejendom med nyere, sprossede energivinduer. Den ligger meget tæt på byens centrum og har gåafstand til alle faciliteter. Den opvarmes billigt med fjernvarme. Til ejendommen hører en fælles have.

Ejendommen har en pæn og præsentabel opgang med nedgang til kælder og aflåselig hoveddør.

INDEHOLDER:
Entré med nyere branddør og garderobeplads.
Nyt lækkert køkken fra 2022 i hvide elementer med pæne bordplader og alle hvidevarer.
Stor, lys opholds- og spisestue med karnap.
Stort soveværelse med indbygget højskab og vinduesparti med dobbelt glasdør til 2 m2 sydvendt altan mod haven og byen med læsider.
Nyere, pænt badeværelse med flisegulv, flisevægge til loft, vask, vægspejl og bruseniche.

Lejligheden har flotte, afhøvlede trægulve, hvide pudslofter, fuldspartlede hvidmalede vægge i stue, soveværelse og køkken og fremtræder indflytningsklar.

Desuden 4 m2 eget kælderrum.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.