Velkommen til denne ejendom, der emmer af historie og charme, og som er ideel som flexbolig. Huset er bygget i 1777 og fremstår originalt med sit karakteristiske bindingsværk og stråtag. Boligarealet er på 68 kvadratmeter og er perfekt for dem der søger fredfyldt idyl.
Indenfor finder du et lille køkken med adgang til en stue med god plads til hele familien. Fra stuen af kan man gå videre ind de to soveværelser. Igennem det ene værelse kan man finde husets badeværelse.
Ejendommen opvarmes med bl.a. brændeovn, elvarme og har installeret SolarVenti solpanel, som giver et godt og sundt indeklima hele året rundt.
Ejendommen har en dejlig have med sol det meste af dagen – det perfekte sted for morgenkaffen eller eftermiddagslæsningen. I haven er der to sammenbyggede skure med god plads til opbevaring.
Ejendommen er placeret tæt på Hesnæs havn, hvor man nyde en kold dukkert i vandet. Derudover er der rig mulighed for skønne gåture langs kysten ved Pomle Nakke – et område kendt for sin betagende natur.
Denne ejendom er omgivet af historie og naturskønne omgivelser. Gør drømmen om landlig idyl til virkelighed i dette charmerende hus.
Download filer om ejendommen
Salgsopstilling samt øvrige dokumenter der er til rådighed.

