Velkommen til Angelikvej 8! Her får du et stort og flot fritidshus med en super beliggenhed i hjertet af Marielyst. Her er du beliggende i gåafstand til alt fra restauranter og caféer, butikker, indkøb aktiviteter og ikke mindst Sydfalsters fantastiske badestrand. Her er du tæt på det hele.

Kombinationen af den nære og centrale beliggenhed samt at huset er tilbagetrukket på en utroligt rolig vej og et lukket område med minimal trafik er virkelig bare unik. Det skal opleves!

Der er på huset installeret solceller og der er installation til ladeboks.

Fritidshuset er indrettet som følgende:

Du træder ind i entréen med god plads til overtøjet, herfra har du adgang til husets første toilet. Fra entréen tages du ind i det åbne og rummelige stue- og køkkenmiljø. Her finder du god plads til spisebordet og sofaarrangementet. Herfra har du selvfølgelig også to udgange til den store træterrasse. Fra det åbne stuemiljø har du adgang til husets fire værelser samt stort badeværelse med spa og sauna.

Udvendigt finder du carport med cykelskur hvor du i forlængelse heraf har et super disponibelt aktivitetsrum samt godt skur til opbevaring. 

Haven er dejligt lukket og giver gode muligheder for flere hyggelige solkroge. Grunden på hele 1000 kvadratmeter indbyder også til aktiviteter.

Alt i alt et super velbeliggende fritidshus som rummer plads til den store familie eller oplagt til udlejning.

Der foreligger en udlejningsaftale med Feriepartner på fritidshuset. 

Kontakt os endelig for en fremvisning, vi står klar med nøglerne.


Download filer om ejendommen

Salgsopstilling samt øvrige dokumenter der er til rådighed.