Velkommen til Hesnæsvej 27.

Drømmer du om et sted, hvor du kan slappe af midt i den smukke natur? Uanset om du søger en hyggelig flexbolig eller helårsbolig, kunne dette være lige noget for dig! 

Her bor du tæt på skoven, børnevenlig badestrand, Pomlenakke og meget mere.

Området er let tilgængeligt med busforbindelser og motorvejen ved Farøbroerne ligger kun 20 minutter væk i bil.

Kan du lide at cykle eller blot dyrke udendørsmotion, så er omgivelserne helt perfekte til dig.

Huset har et boligareal på 221 m2 samt anneks med 24 m2 boligareal. Huset er moderne indrettet og rummer plads til flere generationer. Grunden er på 1.300 m2 og er anlagt, så der er plads til familiehygge og boldspil. Haven er nem at passe, og designet så du kan nyde den fantastiske udsigt over landskabet. Flere dejlige terrasser, pæn belægning og et anneks godkendt til beboelse som også kan rumme et godt værksted.

Huset indeholder: Entré med gulvvarme, flisegulv, god plads til sko og overtøj samt trappe til 1. salen. Køkken-alrum med gulvvarme, flisegulv og køkken i træ med charmerende murede vægge. Stor opholdsstue med gulvvarme, skibsplanker, brændeovn og udgang til indkørslen. Lyst soveværelse med gulvvarme og ovenlysvindue. Fyrrum med flisegulv og teknik til luft-til-vand varmepumpen. Stor ekstra stue med gulvvarme, flisegulv og udgang til både gården og lille terrasse ud mod haven. Her er mulighed for at lave ekstra værelser. Endnu et køkken med gulvvarme og flisegulv. Stort badeværelse med gulvvarme, flisegulv, flisevægge, ovenlysvindue, bruseniche, toilet og vask med skuffer. Bryggers med gulvvarme, flisegulv, egen indgang, stik til vaskemaskine og tørretumbler, vask og skabe. 

1.sal: Lille repos med trægulv. Gæste/børneværelse med trægulv, fritliggende hanebånd og loft til kip. Stort soveværelse med trægulv, fritliggende hanebånd, masser af skabe, loft til kip og adgang til eget badeværelse. Stort badeværelse med gulvvarme, flisegulv, bruseniche, håndklædetørrer, toilet og vask med skuffer. 


Download filer om ejendommen

Salgsopstilling samt øvrige dokumenter der er til rådighed.