Velkommen til denne gulstensvilla med skifereternittag, der byder på en godt indrettet planløsning. Huset er opført i 1962 og rummer 134 m2 bolig, og her får du en bolig, med mulighed for at sætte dit eget præg. Ejendommen egner sig godt til både par, den lille familie, eller dem der ønsker sig en godt indrettet 1-plansvilla.

Indeholder: Entré med flisegulv. Køkken i træ med kig ind til stuen. Badeværelse med flisegulv, toilet, vask med skabe og bruseniche. God og rummelig spise- og opholdsstue med brændeovn og udgang til fliseterrasse. Værelse med trægulv og indbygget skab. Fordelingsgang med indbygget skab. Soveværelse med indbyggede skabe. Ydermere 2 mindre værelser med gennemgang. Bryggers med stik til vaskesøjle og separat indgang. Ekstra stue/udestue med dejligt lysindfald, brændeovn og udgang til 11 m2 overdækket fliseterrasse.

Udenfor venter en skøn og overskuelig have på 845 m2, som giver masser af muligheder for at nyde udelivet helt ugeneret. Her er plads til både afslapning, leg og hyggelige stunder på de forskellige terrasser. Beliggenheden er helt i top med kort afstand til badebro, Hamborgskoven, den nye skole i Sundby samt børnepasning og andre hverdagstilbud. Her får du en attraktiv kombination af ro, nærhed og gode omgivelser.

Derudover rummer ejendommen en garage på 21 m2 og et redskabsskur (skur ikke godkendt på bbr).