Her udbydes en af byens flotteste udlejningsejendomme, hvor klassisk charme og moderne komfort går hånd i hånd. Ejendommen, der er opført i 1906, fremstår særdeles velholdt både ude og inde og præsenterer sig med et flot og indbydende udtryk, som straks understreger kvaliteten i hele ejendommen.

Den tidligere nøglebutik er i dag omdannet til to helt nye og attraktive stuelejligheder, som giver ejendommen et moderne og opdateret udlejningspotentiale. Den ene lejlighed har sin egen skønne gårdhave, der skaber et privat og hyggeligt uderum, mens begge boliger er udført med fokus på funktionalitet og et tidssvarende udtryk.

På 1. salen finder du en rummelig og særdeles indbydende 4-værelses lejlighed på 112 m² med dejligt lysindfald og adgang til en stor tagterrasse, hvor udelivet kan nydes i private og rolige omgivelser. På 2. salen ligger endnu en flot lejlighed på 80 m², som suppleres af en charmerende hems på 3. salen samt udgang til en lille tagaltan, der giver boligen ekstra atmosfære og karakter.

Ejendommen er beliggende på en nem og overskuelig grund, der er anlagt med granitskærver og har plads til 4 biler. Derudover medfølger et praktisk udhus på 13 m² til cykler og opbevaring. Placeringen er helt ideel, lige op til Slotsbryggen, med kort afstand til byliv, restauranter, sejlklub og centrum, hvilket gør ejendommen særdeles attraktiv for både lejere og investorer.


Download filer om ejendommen

Salgsopstilling samt øvrige dokumenter der er til rådighed.